Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Nightshade, the prequel - splittelsen


Beskrivelse


Ember Morrow vil ikke leve efter sin fars regler, og er derfor lettet over, at hun som 16-årig må indfri et løfte om at tilslutte sig den hemmelige ridderorden, Conatus. Ember elsker at være i ridderordenen, men må pludselig vælge side, da en af lederne går over til mørk magi.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. aug. 2013

af

af

Susanne Dahl Jensen

d. 16. aug. 2013

Bogen er 1. del i serien Nightshade, the prequel, en selvstændig serie og forhistorie til serien Nightshade. Bøgerne kan dog læses uafhængigt af hinanden. Henvender sig til samme målgruppe som forfatters tidligere serie, især kvindelige læsere fra 13 år. Mytisk og ungt udseende forside med profilbillede af den kvindelige hovedperson med en grøn/sort baggrund. Kort indholdsbeskrivende bagsidetekst.

Denne anden serie af Nightshade har mindst lige så meget international bestseller over sig og man drages som læser fra første side ind i Embers dystre verden af kærlighed, frygt, had og overnaturlige kræfter. Ember Morrow vil ikke leve efter sin fars regler og giftes med en, han har valgt. Hun er derfor lettet over, at hun som 16-årig må indfri et løfte om at tilslutte sig den hemmelige ridderorden, Conatus. Ember elsker at være i ridderordenen, at lære magi, at bekæmpe det onde i verden og at blive trænet til kriger af den høje og flotte ridder Barrow. Men Ember må pludselig vælge side, da en af lederne går over til mørk magi. Spændende fortælling fortalt i et levende og medrivende sprog. Endnu et glimrende bud på en dark fantasy serie.

Ligner forfatters tidligere serie Nightshade og er en af de bedre udgivelser indenfor dark fantasy med det historiske islæt. Henvender sig især til kvindelige læsere af bl.a. Tusmørke-serien og Blue Bloods af Melissa De La Cruz.

Medrivende start på ny dark fantasy serie, der er forhistorie til Nightshade.