Film / nonfiktion

Nile & pyramid


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. okt. 2010

af

af

Ulrich Breuning

d. 20. okt. 2010

BBC har produceret en serie i tre afsnit om Nilen og en udsendelse om bygningen af den store pyramide ved Giza for Discovery Channel. Målgruppen er således et publikum med interesse for fauna og flora, historier og skæbner i eksotiske egne. Og programmerne er også anvendelige som rejseforberedelse til et ophold i Ægypten.

"Det er den længste flod i verden, flydende gennem et kontinent har den skrevet historie gennem et landskab, mens den flyder mod nord gennem bjerge, skove, sump og ørken ... uden den, ville dette hjørne af Afrika kun være klipper, støv og sand." - Den alvidende fortæller sparer ikke på krudtet, når Nilen og dens betydning for dyr og mennesker, samfund og kultur skal fremhæves. Et kapitel handler om jagten på Nilens kilde, hvor dokudramatiske iscenesættelser fortæller om opdagelsesrejsendes strabadser og mødet mellem Stanley og Livingstone. Der er også tale om iscenesatte afsnit, når historien om bygningen af pyramiden ved Giza skal fortælles, og her indfører man for den dramatiske effekts skyld en fiktiv arbejder som identifikationsfigur og fortæller. Filmen fanger fint den menneskelige arbejdsvinkel samt teorien om, at pyramider er konstruerede som genfødselsmaskiner for faraoner.

Med en hurtig, dramatisk klipning, flotte optagelser og fortløbende speakerkommentarer ligner serien andre udsendelser, der bliver vist på Discovery Channel.

Man får mange og også mange spændende informationer, men vidensformidlingen er bombastisk og leveres uden tid til fordøjelse endsige eftertanke.



Informationer og udgaver