Ninja Niller må komme sine venner til undsætning, da nogle af de store drenge forsøger at ødelægge deres rollespilsleg. Letlæsning for 7-9-årige.
I "Den røde ridder" må Niller og Simon ikke være med i de andre børns rollespil. De har ikke points nok. Den dag kommer et par af de større børn og vil ødelægge rollespillet. Nu må Niller trække i sit superheltekostume og blive til Ninja Niller for at undgå, at de store får held med deres forehavende. Heldigvis lykkes det Ninja Niller at forhindre dem i at ødelægge legen. Og så har Niller pludselig points nok til, at han også kan være med i rollespillet. I "Ninja Niller får styr på tingene" må Ninja Niller og hans ven Kazing Simon hjælpe nogle piger, der gerne vil lege med dukker. Pigernes leg forstyrres af Mega Mugge, der elsker at mobbe andre. Ninja Niller og Kazing Simon får heldigvis styr på situationen og den gode leg kan genoptages. De to bøger er nummer 20 og 21 i den populære "Ninja Niller"-serie.
To bøger hvor illustrationerne fint understøtter bøgernes tekst, og manga-stilen korresponderer på glimrende vis med den asiatisk inspirerede fortælling om en ninjahelt. Det bløde omslag er holdt i den røde signaturfarve, der kendertegner alle seriens bøger, så de er letgenkendelige for seriens mange læsere.
Andre bøger om vanskelige situationer og venskab HajsværdetAlle for én! (Letlæsningsudgave) eller Alle for én!Andre bøger om vanskelige situationer og venskab Hajsværdet (Letlæsningsudgave) eller .