Everyday robots
Damon Albarn
Emneord
Anmeldelser (4)
Drowned in sound
d. 9. sep. 2015
af
af
Joe Goggins
d. 9. sep. 2015
"Condon hasn't just left the darkness of the past few years behind; he's stepped out of the shadow of his early works, too, casting off musical, as well as emotional, baggage".
Pitchfork
d. 9. sep. 2015
af
af
Winston Cook-Wilson
d. 9. sep. 2015
"No No No may sound ineffectual after a cursory listen, but it reveals some subtle pleasures if you keep it in rotation ... While it definitely unifies itself around and gains some affective power from sounding unfinished, it still sounds it".
Berlingske tidende
2015-0914
af
af
Pernille Smith Larsen
2015-0914
"På sit tredje album holder Zach Condon fast i fortidens forcer uden at det føles rørstrømsk eller nostalgisk ... Over halvvejs inde på det kun 29 minutter lange album begynder der dog at dukke lidt eksperimenter op. "Perth" strutter af liv med en synkoperet orgel-linje og blæsere, der rykker kortfattet frem og tilbage som veludtænkte skaktræk i stedet for at slæbe sørgmodigt af sted, som de ofte har gjort på Zach Condons mere Balkan-inspirerede numre. Pludselig lytter man til indie-verdenens svar på Bruno Mars ... "No No No" er ikke en grundvoldsrystende oplevelse, men albummets affejende titel yder heller ikke indholdet retfærdighed, for det er en sødmefuld og opmuntrende halv time man får".
Information
d. 27. nov. 2015
af
af
Emil Eggert Scherrebeck
d. 27. nov. 2015
"Selv om No No No hverken er Beiruts bedste eller mest melankolske plade, virker den langt hen ad vejen fint i spændingsfeltet mellem det groovy og friske over for den tristesse, der er umulig at tage ud af forsanger Zach Condons særegne stemme. No No No er således afgjort lytteværdig, men en del steder finder jeg den dog for let. Nok især på grund af den helt skrabede instrumentering, som Beirut benytter på pladen, og som simpelthen bare ikke skaber et helt så stærkt udtryk som bandets tidligere udgivelser. Og så indeholder pladen heller ikke de bedste kompositioner fra bandets hånd, hvilket gør, at den ikke får den kunstneriske tyngde, som de tidligere plader har".