Det er vinter, og Noa skal ud at lege. Han tager varmt tøj på, fodrer fuglene i haven, går tur i skoven og laver ting, man kan om vinteren. Billedbog om årstiden vinter for børn fra 2-5 år.
Noa vil ud og lege i vintervejret. Han tager sin varme vinterjakke, tørklæde, hue og vanter på, for det er koldt udenfor. Ude i haven giver Noa fuglene mad og vand, og bagefter går han en tur med mor og sin hund, Victor. Noa kan puste skyer med sin mund, fordi det er så koldt. De går ind i skoven, hvor de snakker om, at mange dyr er gået i vinterhi. De ser en jordhule, og Noa bygger tårne af grene og sten, knaser frosne vandpytter, balancerer på et væltet træ og får en kop varm suppe på en café, hvor Noa også kigger på kaniner i en stald. Da Noa, mor og Victor er hjemme i varmen igen, læser mor en historie om en snemand. Liesbet Slegers har skrevet flere bøger om Noa, fx Noa i trafikken.
Stille og rolig fortælling om en hel almindelig vinterdag med hyggelige begivenheder, som passer til et barn i børnehavealderen. Så der er god mulighed for at identificere sig med Noa for dem, der får bogen læst højt. Måske får man endda gode ideer til en lille udflugt. Tekst og tegninger er i den karakteristiske Liesbet Slegers-stil. Enkel, glad og letforståelig.
Liva og Louis - det er vinter!Annas store vinterbog og Annas store vinterbog er eksempler på andre billedbøger i stil med denneLiva og Louis - det er vinter! og er eksempler på andre billedbøger i stil med denne.