Bøger / faglitteratur

Noahs Ark : historien og det store fund


Beskrivelse


Gennemgang af de mange historier og myter om Noas Ark og syndfloden og af de forskellige fund gennem tiderne, der knytter sig til Noas Ark. Endvidere stilles der spørgsmål til gængse teorier om verdenscivilisationens udvikling.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. dec. 2010

af

af

Erik Nicolaisen Høy

d. 8. dec. 2010

Bogen henvender sig til læsere, som tager alt hvad Bibelen siger om syndfloden og Noahs ark bogstaveligt.

Forfatteren er uddannet på Journalisthøjskolen og er bl.a. redaktør på bladet Udfordringen og konsulent i Det Lutherske Verdensforbund. Han har skrevet en halv snes bøger, bl.a. Noahs ark fundet igen?, 2005. Bogen er delt i tre dele. Den første gennemgår historierne om Noah. Den anden fortæller om fund gennem tiderne og et afgørende fund for få år siden. Sidste del afviser evolutionslæren, palæontologien, arkæologien og andre videnskaber. Bibelen taler i et og alt sandt. Dvs. verden blev skabt for 7.800 år siden og syndfloden har fundet sted. Forfatteren henter sine indicier fra folklore, rygter og fortolkninger af historiske kilder og erkender at indicierne ikke er endegyldige beviser. Bogen giver et enestående og ensidigt indblik i Noahs ark-jægere gennem tiderne og syndflodsmyten. Bogen er let læst, underholdende og journalistisk skrevet på glittet papir. Den er gennemillustreret med farvefotoer, kort og rekonstruktioner i god kvalitet.

Der findes ikke anden nyere litteratur på dansk, som prøver at pege på en sammenhæng mellem Bibelens fortællinger og nutidige påståede fund af arken.

Flot udstyret bog med en overbevist bibeltro gennemgang af argumenter for, hvorfor Noahs ark er fundet på Ararat.