Bøger / skønlitteratur til børn

Nødder i rummet


Beskrivelse


Billedbog. Nogle frygtløse dyr har med deres rumskib fundet "de fortryllede nødder". Nu skal de fragte dem hjem, men undervejs må de spørge om vej på forskellige planeter hvor beboerne ikke altid er lige venlige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. jan. 2014

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 24. jan. 2014

Billedbog for 4-6-årige billedbogslæsere. På grund af rumtemaet og illustrationernes mange "tekniske" detaljer vil bogen måske appellere mere til drenge end til piger.

I 2013 udkom Elys Dolans billedbog Væsler på dansk. Her følger en ny billedbog lidt i samme stil. Denne gang udspiller handlingen sig dog i rummet. En blandet dyreflok har med deres rumskib fundet "de fortryllede nødder", som de skal have fragtet hjem til deres egen planet. Da de er løbet tør for mad, er der fare for, at nødderne bliver spist undervejs. Da de også er faret vild, må de på deres færd spørge om vej på forskellige mærkværdige planeter, hvor indbyggerne ikke altid er lige venlige. De når dog til slut næsten hjem, men i sidste øjeblik bliver nødderne spist, og vores venner må drage ud på en ny rumfærd efter flere nødder. Som i ED's forrige bog, er det de finurlige, tegneserieagtige tegninger og sjove indfald, der bærer bogen. Teksten er placeret som brødtekst og i en lang række faktabokse, talebobler mv. Illustrationerne er livfulde og dynamiske og fyldt med sjove apparater, tekniske dippedutter og sære rumvæsner, som vil blive studeret med interesse af målgruppen.

Af andre nyere humoristiske billedbøger, der forgår i rummet, kan nævnes Juris rumfærd, 2013 og Rumkaninen Gaganin, 2012.

En sjov og lidt skør historie, der bæres af de dynamiske og skægge illustrationer, der er fyldt med sære rumvæsner og skærme, håndtag og dippedutter, som målgruppen vil elske at gå på opdagelse i.



Informationer og udgaver