Forfatteren til denne bog er uddannet skolelærer, men blev som 31-årig ramt af en hjerneblødning og måtte gå på førtidspension. Om sin sygdom og tiden derefter har hun skrevet bogen På skyggesiden,der udkom i 1997. Undertitlen på denne bog er "grukagtige aforismer" og bogens aforsimer har da også det til fælles med Piet Heins små digte, at de tit sætter sagen på spidsen, peger på paradokser, men herudover er der ingen grund til at sammeligne med den elegante Piet Hein og hans mange elegante og nu og da geniale tankemæssige og sproglige påfund. De tanker, der gives udtryk for i bogen her er for det meste almindeligheder stadset lidt op, så de får karakter af lommefilosofi. "En mand kan have behov for at gøre det, han føler er bedst for ham. Lykkes det ikke er det hans eget problem." "Det siges at blod er tykkere end vand, det er sandt nok. Men det er ikke ensbetydende med, at det er sandt for ethvert menneske." "Solen er der altid, også selv om skyerne af og til skjuler den." Tre eksempler, der i bogen er stillet op som små korte digte, men som her gengives som dokumentation for, at bogen næppe vil appellere til en bredere kreds af bibliotekslånere.
