Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Nok et får


Beskrivelse


Billedbog. Bonden Sam er i tvivl om han har husket at hente alle 10 får ind. Hver gang han tæller dem falder han i søvn - og ulven står på spring udenfor.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. apr. 2004

af

af

Tove Delica

d. 23. apr. 2004

Får er søvndyssende kedelige, og det udnyttes dygtigt i denne billedbog. En stormfuld nat henter bonden Sam sine 10 får hjem i seng. For at være sikker på at alle er inden døre må han tælle dem, men falder hurtigt i søvn. Udenfor står den stygge ulv og banker på - forklædt som får. Sam er lige ved at hoppe på den, men fårene opfører en spektakulær can-can, så han kan tælle dem igen uden at falde i søvn. Handlingen er spinkel men morsom, og de helt forrygende illustrationer tilføjer alen til den, hvis man kender teorien om får som sovemedicin. Tegningerne breder sig dramatisk hen over opslagene, ofte delt i flere felter som en tegneserie, og meget af handlingen foregår i dem. Fårene er herlige med stribede nathuer, bonden er meget søvnig i sin py, og ulven ubetalelig i sin fåreforklædning. Både den voksne oplæser og børn fra 4 år vil helt sikkert more sig. Ayto har illustreret flere billedbøger, mens forfatteren er ny i Danmark.



Informationer og udgaver