Ringgaard er dr.phil. og lektor ved Nordisk Institut på Århus Universitet; han har tidligere udsendt bl.a. et værk om Sophus Claussen. Han slår i sin indledning fast, at bogen ikke har et egentligt grundsynspunkt på Henrik Nordbrandts forfatterskab, bogens 15 kapitler tager hvert sit emne op og har enten sin egen indgang til digte (og prosa) eller følger et spor i forfatterskabet. De kunne altså for så vidt læses hver for sig eller i tilfældig rækkefølge, men da kapitlerne trækker spor fra de forrige, er en samlet læsning det mest frugtbare. Ringgaard skriver meget indsigtsfuldt om det helt specielle sprog, det touch, der gør Nordbrandt unik, der er en fin fremstilling af metaforikken og kompositionen i teksterne, og der er mange gode læsninger og fortolkninger af teksterne, som Ringgard ofte placerer i deres litterære kontekst bl.a. hos de forbilleder, Nordbrandt har valgt, og de referencer, der kan ligge i teksterne. På den måde bliver bogen en fremragende indgang til læsningen af forfatterskabet, også i sine diskussioner med det allerede foreliggende, så bogen er helt uundværlig i vores litteratur om dette enestående forfatterskab, og ikke svært tilgængelig. Afsluttes med diskuterende henvisninger kapitel for kapitel.