Bøger / faglitteratur

Nordisk Film - set indefra


Beskrivelse


En subjektiv beskrivelse af en lang karriere i Nordisk Films tjeneste 1946-1982 - først som instruktør- og fotografassistent og senere som koncernchef.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. juni 2006

af

af

Conni Boll Christensen

d. 6. juni 2006

Nordisk Film er Danmarks største og verdens ældste stadig eksisterende filmselskab samt Ove Sevels arbejdsplads fra 1945 til 1982. Bogen er en subjektiv beskrivelse af virksomheden og de mennesker, han mødte og arbejdede sammen med i denne periode. I 1945 vandt Ove Sevel to forskellige konkurrencer om at skrive det bedste kortfilmmanuskript og blev i den forbindelse tilbudt en stilling på Nordisk Film som assistent. Her startede han tilfældigvis præcis samme dag som Erik Balling, og de to kørte et frugtbart parløb gennem alle årene. De fleste af årene med Balling som instruktør og Sevel som administrerende direktør. Bogen fortæller i strengt kronologiske kapitler mest om virksomhedens udvikling, opbygning, økonomi, fiaskoer og succeser og mindre om den kunstneriske proces med filmenes ide, indhold og skuespillere. Illustreret med fotos af kollegaer og store begivenheder i Nordisk Films historie. Detaljerig, grundig, letlæst og velskrevet bog om en spændende virksomhed i en tid, der krævede nytænkning med fjernsynet som en stadig større konkurrent til biograferne, hvor flere og flere stole stod gabende tomme. Nordisk Films svar var åbningen af Palads, der efterhånden blev udbygget til at indeholde 19 biografsale kombineret med slikland, restaurant, spilleautomater og galleri. For lånere med særlig interesse for dansk filmindustri. Med register.