Dansketiden i Norge omfatter perioden fra 1380 til 1814, i dansk historieskrivning et ret upåagtet intermezzo. To norske historikere har skrevet bogen, som bygger på den nyeste forskning,sammenholdt med et afklaret syn på dansketiden. Bogen er dejlig fri for nationale overtoner. Krisen i samfundet efter den sorte død trak landet ind i en union med Danmark, men ved et regulærtstatskup i 1536 ophørte Norge som selvstændig stat. Men det standsede ikke landets indre udvikling. Det er her hovedvægten i bogen lægges, på de demografiske, økonomiske og forvaltningsmæssigeforhold. Der gøres mindre ud af dramatiske begivenheder, f.eks. går krigshistorien mest på forsyningsproblemer og problemer med at holde på mandskabet. Den danske historie forudsættes kendt,begivenheder i selve Danmark omtales sjældent. Der gøres en del ud af kilderne og deres holdbarhed. Især i første del tages så mange forhold, at de tynger fremstillingen, men ellers fungerersproget præcist. Der rundes af medlitteraturvejledning i norsk litteratur, navneregister og emneregister. Det er historieskrivning af høj klasse. Og med den nye sammenfatning af norsk/danskhistorie fortjener bogen stor udbredelse.