Jeg forestiller mig, at Judith er ca. 12 år gammel, da hun må flygte fra Sjælland til Sverige under tyskernes heksejagt på jøder i slutningen af 2. verdenskrig. Hendes forældre når desværreikke at komme med, men bliver fanget og ført til Horserød for senere at ende i Theresienstadt i Tyskland, hvor de bliver udmagrede og nedbrudte, men holder til det. Vi læser om en dramatisk flugtmed fiskerkutter til et skib i svensk farvand og videre til en svensk by, hvor livet som flygtning beskrives. Vi hører også om grev Folke Bernadottes indsats med de hvide busser, der henterkoncentrationslejrfangerne hjem til Norge og Danmark, og om genforeningen af familier og deres videre skæbne. Bogen slutter med at Juditns far siger:, Ja, til sommer rejser vi". Dermed mener hantil Israel med henblik på bosættelse. Jeg har ikke før i nogen børnebog læst om flygtningenes forhold i Sverige, men er bekendt med Robert Fiskers Flugtens nat, om selve turen til Sverige ogHjørdis Varmers tre bøger om da fargik underjorden, var i Sverige og kom hjem. Man kan ikke drage sammenligninger, men konstatere, at bøgerne supplerer hinanden godt. Denne egner sig til oplæsningog selvlæsning for gode læsere i 4.-5. klasse og til emner som 2. verdenskrig og flygtninge.