Basis numerologi-bog udelukkende om fødselstallet. En introduktion til nybegynderen.
Annet Kofoed har skrevet flere bøger om numerologi, både som selvstændig forfatter og sammen med andre. Hun beskrives som en af Danmarks førende numerologer, har egen praksis og fungerer også som foredragsholder. Numerologi : læren om tallene og deres betydning i vores liv er indholdsmæssigt næsten tilsvarende hendes tidligere bøger. Opdelingen er lidt anderledes end i Numerologi : dit tal er din skæbne, og nærværende er også lidt kortere. Numerologi : dit tal er din skæbne er en 2. udgave af Numerologi - tallenes magi, og også her er indholdet stort set identisk. Derpå følger en gennemgang af de enkelte tal, ud fra en fast skabelon. Sproget er enkelt og nemt uden at tale ned, og alle kan uden problemer finde deres tal og læse om, hvad det betyder for deres liv.
I 1999 udkom Annet Kofoeds bog Dit tal er din skæbne, som hun havde skrevet sammen med Lone Hertz. Den har, udover numerologien, krystalhealing som tema. Desuden har hun udgivet Hos numerologen, der har samtaleform, i 2005.
Her er tale om tre meget ens bøger, der indholdsmæssigt har store overlap. Jeg mener ikke, der er behov for mere end én af de tre ovennævnte.