Grundig akademisk analyse af tekster og temaer fra Aksel Sandemoses forfatterskab, som hidtil har været nedprioriterede af forskningen. For studerende og forskere i nordisk litteratur og andre med interesse for forfatterskabet.
Bogen indledes med forord og tidstavle. Derefter er der i kapitel 3-6 en afklaring af relevante metoder, genrer og begreber i bogen, som biografisk metode, selvbiografi, rejselitteratur, og hypertekstualitet. I kapitel 7-28 tages udgangspunkt i både fiktive og selvbiografiske tekster, såsom noveller, artikler og epistler. Motiver og karakterer fra hver tekst fremhæves og genskrivning og videreudvikling af disse følges frem i forfatterskabet (som fx varulvemotivet og klabautermænd). Sandemoses arbejdsmetode afdækkes derved. I alle analyser inddrages og diskuteres den øvrige forskning. I kapitel 29 følger en generel opsummering af forfatterskabet. Til sidst er der register, litteraturliste og appendiks 1-5 med diverse oversigter, og en kort gennemgang af al hidtidig forskning i forfatterskabet.
Bogen tilføjer et nyt kapitel til Sandemose-forskningen, da mange små og hidtil oversete tekster behandles, og disse kaster nyt lys på temaer og udvikling i forfatterskabet.
Der er skrevet meget om Sandemose og forfatterskabet. Af nyere dato kan nævnes Sandemoses spor - et møde i JanteDæmoni og ansvarlighed, 2014, og Dæmoni og ansvarlighed, 2009Der er skrevet meget om Sandemose og forfatterskabet. Af nyere dato kan nævnes Sandemoses spor - et møde i Jante, 2014, og , 2009.