"Et album, der umiskendeligt har Alberte Windings fingeraftryk, men som også forekommer mere impulsivt og umiddelbart end hendes hidtidige ... Genremæssigt er vi i singer-songwriternes grænseland mellem folk, viser, vokaljazz og drømmepop. Og det er altså et grænseland, der kan være forudsigeligt og kedeligt og, ja, betagende. I størstedelen af sangene på 'Nye stjerner' er vi i det betagende, næsten uskyldsrene grænseland, som godt kan tåle lidt melankoli".