Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Nymåne

Del 2 af Twilight

Beskrivelse


Den unge pige Bella er dybt forelsket i den flotte unge vampyr Edward. Men Edward og hans vampyrfamilie bliver nødt til at flytte væk i en fart, og den ulykkelige Bella er nu alene tilbage.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. mar. 2009

af

af

Vera Jensen

d. 17. mar. 2009

Bogen henvender sig til unge læsere af moderne vampyrhistorier. Forsiden signalerer lødig fantasy for genrens mere modne målgruppe.

Bogen er en fortsættelse af Tusmørke, 2005, der efterhånden har opnået kultagtig status og også er blevet filmatiseret. Det er en dyster/romantisk vampyrhistorie, der foregår i vor tid blandt unge mennesker. Hovedpersonen den unge high school-pige Bella er netop fyldt 18 år. Hendes store lidenskab og kærlighed er den unge flotte vampyr Edward. De tror, at de kan overvinde de mange problemer, der vil opstå i et forhold som deres. Men ved en lejlighed er det ved at gå galt, da Bella ved at uheld kommer til at bløde i Edwards vampyrfamilies nærværelse. Den hensyntagende vampyrfamilie træffer en beslutning og rejser øjeblikkeligt bort. Bella er nu alene tilbage - sønderknust. Det er en velskrevet bog, der anskuer vampyrmyterne på en ny og forfriskende måde. Historien er underholdende og veldisponeret, og man flyver igennem handlingen. Sproget er velklingende og mundret med en meget læsevenlig typografi. Denne spændende vampyrsaga fortsættes i to efterfølgende bind.

Bogens primære målgruppe er de 12-16-årige, og denne gruppe vil sikkert også kunne lide Steven Spruills Mørkets herskere og efterfølgeren Mørkets datter, 2007. For de mere modne læsere anbefales Anne Rices vampyrsaga.

En velskrevet, moderne og anderledes vampyr-/kærlighedsroman, der henvender sig til teenagere med sans for disse elementer. Bogen er velskrevet og fængende.


Berlingske tidende

d. 23. apr. 2009

af

af

Nanna Goul

d. 23. apr. 2009