Bøger / faglitteratur / mynstur

Nyt liv i gamle klude


Beskrivelse


Inspirations- og igangsætterbog, der tager udgangspunkt i genbrugstekstiler.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Anne Grete Jacobsen

2007

De, som kan lide at være kreative og bruge sine hænder til at lave håndarbejde, vil kunne blive inspireret af denne bog. Formålet med bogen er at inspirere til en personlig stil, og samtidig er det forfatterens håb, at flere vil opleve glæden ved en stille stund i selskab med godt arbejde.

Hanne Matthiesen er uddannet på Århus Kunstakademi og Århus Lærerseminarium. Hun arbejder i dag bl.a. som billedkunstner og håndarbejdslærer og dette er hendes første bog. Hun holder meget at arbejde i gamle og gerne forvaskede tekstiler, som hun finder rundt omkring på loppemarkeder og i genbrugscentre. Her er både store projekter som quiltede tæpper og sengetæpper og mindre som fx puder, tasker og collager. De anvendte teknikker er patchwork, quiltning og applikation. Hanne Matthiesen er ikke tilhænger af for udførlige anvisninger, bogen er mere tænkt som oplæg og inspiration, men der er dog en kort indledning med tekniske beskrivelser for nybegynderen. Hun holder meget at den skandinaviske stil med bløde, neddæmpede farver.

Bøger om patchwork og quiltning kommer i en lind strøm, og hvis man er nybegynder kan det være en fordel at supplere denne bog med nogle at bøgerne med grundmønstrene, som Sy tæpper i patchwork og quilt, 2006.

En bog til inspiration, som kan bruges af både nybegynderen og den mere øvede. Det specielle ved denne er brugen af de ofte meget flotte gamle, skæve og sjove tekstiler, der, hvis man har blik for det, kan give nogle anderledes og meget personlige resultater.