"Det er ret lækkert (om end lige lovlig jazzet her og der), men som numrene går, så bliver det alligevel for old-school - bortset fra albummets absolut bedste skæring: DaDiddyVarDaddy, som rammer plet. Rapflowet lider lidt af det samme. Stilen skal selvsagt passe til musikken, og selv om Glendorf er en yderst habil rapper, så bliver hele lyden lidt uopdateret - på godt og ondt. Det er et rigtig vellavet album, men lidt hårdt sagt lyder det som det album, de ikke var klar til at lave dengang".