Oasen

I Oasen fortsætter Pauline Gedge, hvor hun slap i Den fremmede konge (02/45). Eftersom faderen, Seqenres', oprør mod den fremmede setiu-hersker, Apepa, mislykkedes, og han selv blev dræbt, må den unge Kemose og hans lillebror, Ahmose, forsøge at tage kampen op for at genindsætte deres egen slægt på faraonernes trone. Gedge tager også denne gang udgangspunkt i konkrete fund fra den ægyptiske oldtid, og bogen virker i det hele taget vel researchet. Netop derfor klinger det også denne gang lidt hult, at personerne - fra farao til slave - slæber rundt med forestillinger om liv, retfærdighed og kærlighed, som burde have været installeret i borgere fra Brøndby og Bronx 3500 år senere. Det er imidlertid ikke noget, der indsnævrer målgruppen, så hvis man har mange, der tripper rastløst rundt i anfald af post-Jacq trauma, er en dosis Gedge et indlysende behandlingsforslag. Trilogiens sidste del, Horus-vejen kan forventes på dansk til efteråret.

Læs hele vurderingen