Bøger / faglitteratur

Ode til kastanjen : historier om Enghave Plads på Vesterbro


Beskrivelse


Om kastanietræet på Enghave Plads og personlige beretninger om hvad der er sket i dets skygge, skrevet i anledning af dets fældning for at give plads til Metro-byggeriet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. nov. 2010

af

af

Sune Hundebøll

d. 9. nov. 2010

På Vesterbro har mange mennesker levet en del af deres liv på og omkring Enghave Plads. De kan finde glædelig genkendelse og erindring om livet på pladsen. Andre med interesse for Vesterbro, herunder nysgerrige tilflyttere, kan finde indsigt i bydelens særlige kultur. Bogen skriver sig desuden ind i litteraturen om brugen af urbane rum.

Forfatterne er begge bosat på Vesterbro, tæt på Enghave Plads. Gennem en række interviews beskrives det liv, der har udspillet sig på pladsen og omkring det kastanjetræ, der gennem et århundrede har været pladsens varetegn. Læseren møder Kristen og Viktor, der for mange år siden mødte hinanden i Linje 16, René der er hjemløs og derfor bor ved Kastanjen på pladsen og dj'en David. Anledningen til at forfatterne har lavet bogen, er det forestående metrobyggeri, der for altid vil forandre Enghave Plads. Anden halvdel af bogen, er en række tekster af kulturpersonligheder som Henrik List, Johan Olsen og Gordon Inc.

Enghave Plads er omtalt i en række bøger om København og Vesterbro, fx Københavns torve og pladser, 2009 af Peter Olesen. Denne bog er den første, der går i dybden med pladsens sociale liv og kultur.

Et flot værk om livet i det offentlige rum omkring kastanjen på Enghave Plads. Bogen har potentiale til at blive et sofastykke hos de lokale på Vesterbro.