Bøger / skønlitteratur / roman

Øen og havet


Beskrivelse


Den berømte maler Thomas Hudson har slået sig ned på en tropeø for i ro og fred at hellige sig sin kunst, men de ydre omstændigheder og hans egen undergangsdrift fører ham mod katastrofen.

Anmeldelser (13)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. feb. 2018

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 16. feb. 2018

Hemingways sidste roman, udgivet posthumt, om kunstneren Thomas Hudson, der efter to skilsmisser nu bor på en caribisk ø. Han glæder sig over sine tre sønners sommerferiebesøg. Siden går han i allieret tjeneste og eftersøger tyske ubåde udfor Cubas kyst. For klassikerlæsere.

Den 600 sider store roman i tre dele har kunstneren Thomas Hudson som hovedperson. I første del får han på sin caribiske tropeø sommerferiebesøg af sine tre sønner. Dagene bruges på fiskeri, dykning og ophold ved stranden. Da drengene efterfølgende er på ferie i Frankrig, indtræder en stor tragedie, og den bearbejdes i andet afsnit for store deles vedkommende på en cubansk bar med lange samtaler, hvor der indtages drinks i store mængder. I romanens sidste afsnit er Hudson chef på en båd, der eftersøger tyske ubåde udfor Cubas kyst. Den dramatiske afslutning lader Hudsons videre skæbne stå åben. I et efterskrift beskriver Ole Storm, hvordan en række episoder i romanen har klare selvbiografisk karakter.

Hemingway skrev i en helt speciel stil, og man skal være opmærksom, da helt afgørende oplysninger gives nærmest henkastet i teksten uden at gøre noget væsen af sig. Selv om teksten sine steder er ganske detaljeret, så lønner udholdenhed sig.

Romanen blev udgivet i Danmark for første gang i 1988 i Mogens Boisens strålende oversættelse. Det er den, der nu igen anvendes, og i den nye udgivelse er skriftstørrelsen ganske behagelig.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Preben Skov

d. 18. dec. 2018

Ved genlæsningen af Øen og havet kommer man med et vist vemod til at tænke på, at den måske kunne være blevet hans livs store værk. Den handler om den berømte maler Thomas Hudson, Hemingwayselv, og indeholder ligesom essensen af hans dramatiske tilværelse med en forudanelse om hans tragiske død. Jeg har godt læst, at hans arvinger mener bogen er fuldt færdig fra forfatterens hånd iden form den har. Men blot en overfladisk sammenligning med hans bedste romaner og noveller viser tydeligt noget andet. Den er mange steder for privat, uforløst og snakkesalig, noget der altid varluget ud af hans bedste ting. Han skrev altid direkte over sig selv, men med streng objektivitet. Målt med en almindelig målestok er det selvfølgelig en fremragende roman, medrivende og spændende.Der er mange højdepunkter, øjeblikke hvor han stadigvæk skriver bedre end næsten alle andre blandt sine store samtidige. I modsætning til de fleste af dem henvender han sig til et bredt publikum.Set ud fra enbibliotekarisk synsvinkel er der ingen problemer med Hemingway, han låner sig selv ud.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Morten Bagger

d. 19. dec. 2018

Roman eller romanfragmenter fra omkring 1950, sandsynligvis aldrig færdigbearbejdet, virker for langtrukken og med for megen tomgang og small talk - men løvens klo mærkes også! Især første del af bogen hvor maleren Thomas Hudson har sine tre sønner på sommerbesøg i sit skønne hus på sin lille Bermudaø er fyldt med faderkærlighed, varme og dramatik. Her er bl. a. beskrivelsen af den ene drengs fem timer lange fight med en enorm sværdfisk med stærke mindelser om Den gamle mand og havet, som dog var bedre. Anden del er en alt for lang snak med og om katte og luderen Honest Lill med budskabet om den sidste af sønnernes død liggende i baghovedet. Tredie del er en aktion-præget historie om livsfarlig menneskejagt, Hudson søger og opsporer besætningen fra en sænket tysk u-båd, men bliver dræbt i den krig, han absolut ville med i. Det er en elementært spændende historie med den bitre erkendelse i dødsøjeblikket: "Du forstår aldrig nogen, der elsker dig". Det er ikke et nytHemingway-hovedværk der er sendt på markedet, men en noget rodet og langagtig bog som i sig har gode steder nok til at kunne være blevet virkelig god, hvis Hemingway havde fået strammet den og gjort den færdig. En naturlig anskaffelse for alle biblioteker til de mange lånere, der gerne vil læse mere af Hemingway.


litteratursiden.dk

d. 2. maj 2018

af

af

Øjvind Fritjof Arnfred

d. 2. maj 2018

Denne tre-i-én roman, hvor forfatterens eget tragiske endeligt kaster drabelige skygger mellem linjerne, er ikke just et udødeligt mesterværk, men alligevel uomgængelig for Hemingway-fans. Ernest Hem...


Kristeligt dagblad

d. 30. juni 2018

af

af

Claus Grymer

d. 30. juni 2018


Jyllands-posten

d. 9. nov. 1971

af

af

Ib Monty

d. 9. nov. 1971


Aktuelt

d. 12. nov. 1971

af

af

Erik Skøtt Andersen

d. 12. nov. 1971


Politiken

d. 13. nov. 1971

af

af

Bent Mohn

d. 13. nov. 1971


Berlingske tidende

d. 13. nov. 1971

af

af

Jens Kistrup

d. 13. nov. 1971


Information

d. 10. dec. 1971

af

af

Hans Hertel

d. 10. dec. 1971


Fyens stiftstidende

d. 17. nov. 1971

af

af

Knud Terp

d. 17. nov. 1971


B.T.

d. 4. nov. 1971

af

af

Keith Keller

d. 4. nov. 1971