Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ønsketræet


Beskrivelse


Inspireret af eventyret om ønsketræet drager 18 årige Odén ud for at finde lykken. Undervejs oplæres han i åndelige og praktiske færdigheder, overvinder mange farer og finder til sidst kærligheden.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. apr. 2006

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 6. apr. 2006

Forfatteren har skrevet flere bøger for børn og voksne. Denne roman for unge fra ca. 13 år er første bind i en fantasytrilogi. Den udkom første gang i 1989. Den klassiske kamp mellem det gode og det onde vægtes højere end personbeskrivelsen og gennemspilles med et ret belærende præg, der nok vil få flere fantasylæsere til at falde fra. Bogen er fortalt i et roligt tempo, der lægger en dæmper på de mange farefyldte episoder. Sproget er som helhed flydende, undertiden med et lidt gammeldags, højtideligt præg, der er helt i tråd med den belærende tone. Den blinde fortællers historie om ønsketræet sender den unge Odén ud for at søge sin lykke. Det bliver en lang færd, der hurtigt udvikler sig til en dannelsesrejse, hvor Odén oplæres i en lang række åndelige og praktiske færdigheder og udstyres med magiske rekvisitter, så han er godt rustet til sit møde med ondskaben. På sin vej møder han store udfordringer og finder den store kærlighed. Selv om Odén som den eneste i bogen gennemgår en udvikling, bliver han ikke så levende beskrevet, at læseren bliver rigtigt grebet af hans skæbne. Det er beskrivelsen af den eksistentielle kamp og den dertil knyttede livsvisdom, der bærer bogen. Til sidst vender Odén tilbage med en gravid hustru og et mindre følge, og der er lagt op til en fortsættelse med Odén som visionær leder af landsbyen.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 18. dec. 2018

Bogen omhandler en ung mands dannelsesrejse henlagt til et eventyrligt univers. Inspireret af en gammel blind fortæller drager han ud for at finde ønsketræet, men ender med at finde sinelskede efter mange oplevelser og mange erfaringer rigere. Undervejs belæres han af 3 vismænd i fysisk udfoldelse, åndelig viden og lidt magi, så han er bedre rustet til sin færd. Han prøverkræfter med en heks, der har røvet en ung kvinde, men for at klare dette må han først hensættes til en anden tid og belæres der. Her får han hjælp af månen til at besejre den lokale heks, og medsin nye erfaring kan han vende tilbage til sin egen verden, besejre heksen, befri sin elskede og vende tilbage til landsbyen. Bogen er desværre ikke vellykket. Handlingen er lang og omstændelig ogtynges af de idelige »belæringer«, den unge mand udsættes for. Personerne er endimensionale. Sproget er lidt stift og højtideligt. De mange illustrationer er præget af en noget stiv persontegning.Fra ca. 13 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 18. dec. 2018

Hovedtemaet i denne eventyrlige fortælling er atter den eksistentielle kamp mellem godt og ondt. Hovedpersonen er Odén, der efter at have hørt »Fortællerens« beretning om Ønsketræet, drager udfor at genoprette den ubalance mellem godt og ondt, der er konsekvensen af »Fortællerens« fatale fejlgreb i hans søgen efter rigdom. På sin lange vandring hjælpes Odén af alle gode kræfter, ogsamtidig hærdes og udvikles han, så han er rustet til det endelige opgør med Katla, ondskabens dronning. Efter sejren påbegynder Odén og hans brud en ny tilværelse i Odéns landsby. Det er enhandlingsmættet, fascinerende og elementært spændende historie, der indeholder mange af genrens ingredienser såsom overnaturlige kræfter, hekse og kongebørn. Der anslås velkendte temaer som had,kærlighed, egoisme, selvopofrelse og hjælpsomhed, og der kan knyttes forskellige fortolkningsmuligheder til Ønsketræet og dets funktion i historien. Teksten kan selvlæses fra ca. 6. kl., og trodssit omfang skal bogen nokfastholde læseren. De helsides s/h stregtegninger understreger fint eventyrets skiftende stemninger. Bogen kan anvendes til selvstændig læsning fra 6.-7. kl., og den kanindgå i emnearbejde om eventyr- og fantasygenren i faget dansk på 8.-10. klassetrin.


Jyllands-posten

d. 3. juli 1989

af

af

Hanne Forsberg

d. 3. juli 1989


Nyt aspekt

Årg. 23, nr. 3 (1991)

af

af

Birthe Straarup

Årg. 23, nr. 3 (1991)