Tegneserie i farver. Det forrige hæfte, Rovfuglenes nat, blev indledt med et altudslettende ragnarok i U.S.A., som efterlod hovedpersonerne Jeremiah og Kurdy i den ørken, som krigen efterlod.I dette hæfte møder vi andre efterlevende fra katastrofen, og handlingen centrerer denne gang om et isoleret samfund på prærien, som følger sine egne love for at overleve. En kvinde er samfundetsoverhoved, og hun hersker med uindskrænket magt og grusomhed. Egenskaberne griskhed og ondskab dominerer, og de tilbageværende reminiscenser af menneskelige følelser har trange kår. Alle svigteralle, men der skimtes dog et håb ved handlingens slutning. - Det er raffinerede tegninger fyldt af atmosfære og med en farvelægning i hovedsagelig røde/brune/gule nuancer, som med stor effektunderbygger stemningen af desperation og forfald. Selve handlingen adskiller sig i princippet ikke fra hæfte 1, og det er et spørgsmål, om ideen bag historien kan bære nye episoder. Som det ofte ertilfældet inden for dettemedie, præsenteres vi for fremragende tegnekunst og farvelægning med et dårligt manus. Fra ca. 14 år.