Bøger / faglitteratur til børn

Ørkener


Beskrivelse


Indhold: Tørre miljøer ; Hvor findes verdens ørkener? ; Livet i ørkenen i fare ; Ørkendannelse ; Ørkener under forandring ; Ørkener i fremtiden ; Naturbevarelses-organisationer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Jens Verner Nielsen

2007

Som de foregående to bind i den nye serie Vor planet - jorden om Jordens økosystemer giver dette bind saglige oplysninger i overskuelig og indbydende opsætning og opridser aktuelle problemstillinger til overvejelse. Bogen er anvendelig til projekt- og emnearbejder fra omkring 7. klasse, men kan også læses af interesse uden lærerbistand. Efter en kort indledning om økosystemers konstante forandringer fortælles i seks kapitler om definitioner på ørkenformer, om udbredelser, om menneskers, dyrs og planters liv i ørkener, om årsager til nye ørkendannelser og forholdsregler herimod og om mulige nye anvendelser af ørkenområder. Alt er illustreret med fornemme farvefotos - mange fra National Geographic - med fyldige supplerende oplysninger i billedteksterne. Bogens tekst er seriøst beskrivende med gode forklaringer på mange fænomener og alt er skildret i et trusselsperspektiv - eksisterende ørken-økosystemer ødelægges og nye ørkener opstår andre steder. Opsætningen er indbydende med åben, verssat tekst fornuftigt afbrudt af billederne. Men det er et savn, at der ikke er kort over de mange anførte lokaliteter. Bogen er ikke så grundig og omfattende som Allabys Ørken i serien Globale økosystemer. Den ligner mest Claybournes Ørkener (05/41), men har mere end denne blik for forandringer og forstyrrelser af økosystemet.



Informationer og udgaver