Velskrevet tysk debutroman, der både er en psykologisk roman og en aktuel politisk spændingsroman. Sproget og personskildringen minder om Christina Hesselholt, men som handlingen skrider frem er Juli Zeh mere beskrivende og helt anderledes konkret. Romanen er en jeg-fortælling. Max er i trediverne, jurist med speciale i folkeret og Balkanlandene. Hans kæreste skyder sig, mens han taler i telefon med hende, og han ophører med at arbejde, er konstant i en kokainrus og voldelig. Han ringer til et radioprogram og tilbyder at fortælle sin historie. Radioværten kan bruge historien til sit universitetsspeciale, og der opstår et gensidigt afhængighedsforhold. Gennem fortællingen når Max til en erkendelse af, hvordan han er blevet udnyttet såvel politisk som menneskeligt. Handlingen springer i tid og sted, og romanen vil ikke tilfredsstille almindelige spændingsbogslæsere. Derimod vil den litteraturinteresserede, der vil bruge kræfter på at komme ind i romanen, få en rigtig god læseoplevelse. Romanen ender med et plot som en ægte thriller, men den handler om moral, egennyttig adfærd, kærlighed og omsorgssvigt i et dagens Europa infiltreret af et mafialignende imperium. Den trediveårige forfatter er selv uddannet jurist, og hun har arbejdet ved FN.