Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Og hvad tænker musen på om torsdagen?


Beskrivelse


Billedbog. Et vers om den lille mus, der hver dag drømmer om at få så meget mad, at den kan ordne den tykke kat.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. sep. 2008

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 10. sep. 2008

Lille bitte tysk billedbog med en slags remse-rime historie, som hurtigt kan læses op for børn fra 3 år.

Forfatteren ser ud til at kunne kaldes tyske børnerims grand old man, og dette vers har tidligere været udgivet, men dog ikke på dansk. Nu kommer det i en udgave illustreret af en ung kunstner, som heller ikke har optrådt i Danmark før. Det er ikke et børnerim i stil med de mundrette og rebelske rim fra Danmarks grand old man Halfdan Rasmussen, men mere en slags gentagelse af korte og knappe sætninger, som der måske hører en melodi til. Det handler om en lille mager mus, der drømmer om at få så mange pølsebrød og saftige skinker, at den som en anden supermus kan redde musepiger i nød og styrtende togstammer og især ordne den tykke kat en gang for alle. Illustrationerne er både rørende og groteske på en gang i en sirlig og skæv streg farvelagt med douche gullige-grå farver, og de er ikke uden charme.

Illustrationerne er mere i familie med de nye vilde danske billedbøger end de ellers så ofte ret sødladne tyske, men selve verset synes jeg ikke minder mig om noget andet.

Skæve og anderledes illustrationer end hvad man ellers ser fra tysk hånd, og et lidt specielt vers, som ikke uden videre vil falde i den brede børnesmag. Dertil er det lidt for stille og måske er der også gået noget tabt af rytmen i oversættelsen fra tysk til dansk.



Informationer og udgaver