Bøger / skønlitteratur til børn

Og hvem er så den næste?


Beskrivelse


Billedbog. De syge dyr er velkomne hos dyrlægen, der tager dyrene og deres ejere ind i sin konsultation og klarer deres problemer. Men som dagen går, er det dyrlægen der bliver sløj, og ham der må lægge sig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. dec. 2016

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 15. dec. 2016

Alle dyr er velkomne hos den flinke dyrlæge, og dyrene skal nok blive raske. Men i dagens løb bliver dyrlægen mere og mere sløj, og til sidst er det ham, der må lægge sig. For billedbogslæsere fra ca. 3 år.

Tegnet billedbog i farver. Dyrlægen har 10 patienter i sit venteværelse. Vi følger, hvordan han tager dyrene og deres ejere ind i konsultationen én ad gangen, og hvordan han kurerer deres sygdomme. Mens dyrene kan se frem til at blive raske, føler dyrlægen sig efterhånden mere og mere sløj. Den sidste patient bliver slet ikke kaldt ind, og patienten finder ud af, at det nu er dyrlægen, der er syg.

Bogens historie bygger på et gentagelsesmotiv, hvor forskelligartede syge dyr og deres ejere bliver kaldt ind til dyrlægen. Den kortfattede tekst om, at (dyr)læger selvfølgelig også kan blive syge, er velskrevet. Den er illustreret med farvelagte stregtegninger i en karikeret, tegneserieagtig og venlig stil, som man kan finde den i mange andre tyske billedbøger. Hverken forfatter eller illustrator er tidligere udgivet på dansk.

Billedbogen Hos doktor DyregodJeg kender en dyrlæge er en anden skønlitterær historie om en dyrlæge, der får besøg i konsultationen. De fleste billedbøger om dyrlæger er dog faktabøger, der fortæller om det at være dyrlæge, som fx Jeg kender en dyrlægeBilledbogen Hos doktor Dyregod er en anden skønlitterær historie om en dyrlæge, der får besøg i konsultationen. De fleste billedbøger om dyrlæger er dog faktabøger, der fortæller om det at være dyrlæge, som fx .