Stærke, følte digte med stor variation mellem det identitetssøgende og den oplevede virkelighed for en farvet mand i et hvidt domineret samfund. En kunstnerisk bearbejdelse af det evigt aktuelle skisma mellem sameksistens og racekonflikt. For interesserede i ny dansk lyrik.
Mikas Langs nye digtsamling har "Melanin II" som undertitel og danner bro til debutsamlingen . "Undersøger/sorthed,/tilhør og/tab//" skriver ML og følger således op på forgængerens tematik om den under- eller ubevidste racisme fra hvid mod sort - eksplicit som her: "jeg er en mand/jeg er ikke nødvendigvis nogen stor/og stærk mand/men jeg er en mand/jeg er nogen stor og stærk mand/men jeg er sort/krop, ren krop, potens, rå potens/jeg er også hvid/oplyst, oplyst, oplyst/jeg er sort/hvid/sort(..)". Også erindringsfragmenter præger digtene, hvor hovedtemaet foldes helt ud på bogens skiftevis sorte og hvide sider.
Det er ikke det deklamatoriske eller agitatoriske i racedilemmaet, der står forrest i ML's nye digte. Teksterne får lov til at lette smukt med fokus også på det lyriske udtryk: "jeg står her/med ømhed/over jeg/deler livet/med en drøm/der ikke kræver/glemsel/den drøm findes/ikke kan ikke/deles intet/bliver det/intet//". Det er en absolut vedkommende og læseværdig digtsamling.
Yahya Hassans digte om identitet og race er relevante. "Omvendt" racisme ses i Christina Hagens White girlWhite girl 2 og 2Yahya Hassans digte om identitet og race er relevante. "Omvendt" racisme ses i Christina Hagens White girl og .