Ole Bang og en brydningstid i dansk medicin

Forfatteren, museumsinspektør v/Steno Museet, biograferer en af 1800-tallets mest indflydelsesrige læger Ole Bang (1788-1877). Bang var i mere end 50 år professor på Københavns Universitet og overlæge ved Frederiks Hospital. Han var sin tids store kliniker: patientkontakten ved sygesengen var den vigtigste og afgørende nøgle til at forstå sygdomsbilledet og efterfølgende helbrede patienten. Bang tog afsæt i individet, en faglig tilgang der kom til at stå for skud fra 1800-tallets midte, hvor medicinen kom i "opbrud" for siden at finde sin plads endeligt forankret i naturvidenskaben med nye og anderledes metoder til følge. Som undertitlen siger var det en "brydningstid", hvilket bogen bl.a. illustrerer med sin beskrivelse af fagets hjemlige stade og udvikling sammenlignet med udlandet, men også i sit portræt af Bang og hans rolle som læge og som betydelig og agtet samfundsborger. En egenskab i hvilken han øvede indflydelse for at få samlet den medicinske og kirurgiske uddannelse under et! Bang, farfar til den mere kendte Herman Bang, er i øvrigt blevet fagligt hårdere og måske mere nuanceret bedømt af sin eftertid. Bogen betinger ikke speciel medicinsk indsigt eller viden, den synes kun at fordre interesse for såvel sider af samfundsudviklingen i 1800-tallet som for den faglige udvikling lægegerningen undergik På begge felter giver bogen meget og formidler forbilledligt!.

Læs hele vurderingen