Tidskritikken og den politiske dimension i disse fine debutdigte har Nikolaj Zeuthen til fælles med andre af tidens yngre lyrikere. Bl.a. Mette Moestrup, Marius Nørup-Nielsen og Martin Glaz Serup.
Som fotoet af børnefamilien i køkkenet på bogens omslag også signalerer er det en yderst genkendelig virkelighed der skildres i NZ's debutdigte: Fædrene i gården omkring grillen, de unge mødre til træf på tapasrestauranten og den arbejdsløse på dagpenge. I samlingens tekster, der foruden digte også består af en længere prosatekst, kigger NZ dybt ned i "velfærdssjælen". Hverken inderlig indlevet eller politisk firkantet, men med en fræsende subjektiv og energisk samfunds- og samtidskritik, der ironisk, med humor, men også så det ind imellem gør ondt, tager temperaturen på forbrugersamfundets livsmønstre. Specielt er samlingens mandeportrætter taget lige på kornet, fanget mellem brovtende optimisme og tilpasning og en snigende usikkerhed og uro i forhold til fremtiden, når olien er brugt op.
Dette er Zeuthens næsten-debut. Han har tidligere udgivet prosateksten Kevin, 2006, i serien Øverste Kirurgiske særtryk og er en del af trioen Skammens vogn, som har udgivet to cd'er. Desuden er han siden 2007 redaktør af Den Blå Port.
Der er en meget sikker sans for timing og rytme i digtenes skiftevis strømmende og stammende tale. De forbinder meget overbevisende Dan Turélls og Peter Laugesens mundtlige parlando med skarp og fordomsfri tidskritik.