Den ganske unge dansk-serbiske forfatters 2. roman er en klassisk fortælling, næsten en legende. Den er en historie om tro, og om at leve dette ene liv fuldt og helt. I rammehistorien drager den danske munk Theodor i 1925 til Jerusalem. Han flygter fra sin forbudte kærlighed til Mathilde og for at genfinde sin tro på genopstandelsen. En gammel kone fortæller ham den historie, som bringer ham til klarhed over sit eget liv og sin tro. Hun fortæller en gribende historie om livet som én af pashaens koner. Om et totalt isoleret liv med pashaen som livets centrum og mening. Da kvinderne mister troen på et liv, som rækker ud over dette ene, symboliseret ved pashaens kærlighed, tager de for første gang dette liv i egne hænder. Historien får Theodor til at erkende at livet og troen bygger på "uoverenstemmelse". Uoverensstemmelsen mellem at leve dette liv som om det var det eneste samtidig med bevidstheden om genopstandelsen. Det er en meget smuk fortælling. Form og indhold udstråler klarhed og modenhed. Såvel ældre som yngre læsere kan glæde sig over bogen, som i parentes bemærket vil være oplagt i filosofi- og religionsundervisningen.