Intens og poetisk skildring af drengen Tormod, der i 1970'ernes Norge vokser op i en landmandsslægt. Hans far bliver syg, og han lover at overtage gården. Men da Tormod tager en uddannelse i billedkunst, ændres noget i ham, og drømmen om at blive forfatter tager fat. Til læsere af nordisk realisme og autofiktion.
2. bog i en trilogi. Som i Om dyr og syn følger vi drengen Tormods ungdomsår og opvækst i Ytre Nordhordland og senere i Bergen, hvor han forsøger at få gang i sin forfatterkarriere. Tormod er indadvendt, følsomt registrerende og drømmende, men også ansvarsfuld og arbejdsom på det landbrug, han forventes at skulle overtage. En dag bliver faderen syg, hvilket forandrer ham og gør ham svag. Tormod må sammen med sin farfar tage flere pligter på gården, samtidigt med at han kommer ind på en uddannelse i Bergen, og han får skrevet sine første noveller..
Det er en stærk og intens roman, og Hauglands evne til at give sine erindringer et potent poetisk sprog og dvæle ved enkelte situationer for så pludselig med en følelsesmæssig aggressivitet at skubbe handlingen fremad gør den til en stor læseoplevelse. Hauglands forfatterskab fortjener at blive formidlet, også fx i læsekredse. Bogen springer i tid, ligesom første del, og kan dermed læses uafhængigt eller i hvilken rækkefølge, man vil.
Norsk opvækst, forfatterdrømme og den autofiktive stil genfindes i Min kamp. 1. [bog] . Kan anbefales til læsere af fx Per Petterson og Tarjei VesaasMin kamp. 1. bog.