Bøger / faglitteratur til børn / idematerialer

Om sommeren


Beskrivelse


Billedbog. Om naturen i sommermånederne juni, juli og august og hvad man kan lave både ude og inde. Med ideer til forskellige aktiviteter, fx myrer, leger på stranden og bager snobrød.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. maj 2006

af

af

Bo Knudsen

d. 3. maj 2006

Fjerde og sidste bog i denne indbydende serie om årstiderne. Bogen er til de ca. 5-9-årige, og den er til brug såvel derhjemme som i skolen. Opbygningen er som i de tidligere bøger. Der er et kapitel for hver af månederne juni, juli og august. Tre børn agerer bogen igennem, uden at der er en egentlig rammefortælling. De har travlt ude og inde med at studere årstidens dyreliv, plukke blomster, fejre sankthansaften, lave snobrød, lege på stranden, høste grøntsager m.m. Der er opskrifter, oplysninger om skikke og forklaringer vedrørende dyr og vejr. Indimellem er der små rim og til slut eventyret "Den lille høne og hvedekornet". Der er mange let anvendelige og traditionelle aktiviteter, præsenteret på en overskuelig måde. Tegningerne er nutidige og med klare farver. Teksten er ret kort og kan selvlæses af en del af de ældste børn i målgruppen. Der er intet nyt eller anderledes i bogen, men stil og udformning vil uden tvivl tiltale mange. Der er flere bøger om årstiderne, og serien her kan bruges på linje med Hurra det er sommer (95/23) m.fl.