"Omina" er voldsomme og mørke digte, der kredser om amazonen som figur. For alle som følger Naja Marie Aidt og Mette Mostrups forfatterskaber og øvrige læsere af ny dansk lyrik.
Digtsamlingen begynder med to sider, der danner en slags introduktion og forvarsel til resten af samlingen: "dette skal handle om tvivl/og dette skal/ være en hammer/ af brændende stål/ dette skal handle om/ hjertets hårdhed/ og dette skal være blødt/ som et afskåret bryst." Amazonen som figur og symbol er digtenes omdrejningspunkt. Sproget er hårdt og mørkt, som amazonens kampe. Forfatterne arbejder meget med gentagelser, ligesom der er flere feministiske konnotationer. De bruger fx billedet med det afskårne bryst flere gange. Digtsamlingen kan både læses som et langdigt med et langt forløb og som to langdigte med to forløb. Aidt har skrevet venstresiderne i bogen, og Mostrup har skrevet højresiderne.
"Omina" betyder varsler på latin, og det må siges at være en velvalgt titel til digtsamlingen. Det heftige og stemningsmættede sprog iscenesætter en varselsstemning og vækker en nysgerrighed for amazonen som figur og symbol. Dialog-digtene mellem de to forfattere er en god idé, men som læser lukkes man desværre ikke for alvor ind i dialogen.
"Omina" følger i forlængelse af Frit fletBrystbærer, som Aidt og Moestrup udgav sammen med Line Knutzon i 2014. Tine Engers Brystbærer er en anden dansk digtsamling, hvor amazonen optræder som figur"Omina" følger i forlængelse af Frit flet, som Aidt og Moestrup udgav sammen med Line Knutzon i 2014. Tine Engers er en anden dansk digtsamling, hvor amazonen optræder som figur.