Der er nerve i Stephen Kings gyser-romaner, men ind imellem kan han være frygteligt irriterende med sin omstændelighed og sine mange gentagelser. Den aktuelle anledning til dette lille suk,der kunne gælde for størstedelen af forfatterskabet, er genudgivelsen af en af hans tidlige mega-succeser. Drengen der skinnede (fra 1980) er i paperbackudgaven blevet til Ondskabens hotel, sammedanske titel som også filmudgaven fik. Jack Torrance skal være vinteropsynsmand på et ensomt beliggende hotel i Colorados bjerge. Med sig har han sin kone og sin 5-årige clairvoyante søn Danny, derforudaner den katastrofale indflydelse hotellets uhyggelige atmosfære vil få på faderen, der i forvejen har sine indre dæmoner at kæmpe med. Uafvendeligheden i Jacks forvandling fra mand tilmonster og spændingsopbygningen i de passager hvor de kommende virkelige rædsler endnu blot antydes, tåler sammenligning med det bedste King har skrevet, men selv når han benytter mere håndfasterekvisitter fra sittilsyneladende uendelige rædselskabinet, fornemmer man bag effekterne en ægte hudløshed og intensitet. Kings gys rammer dybt, hans popularitet er forståelig og - trods detindledningsvise forbehold - fortjent.