Bøger / skønlitteratur / dramatik

Only sixteen


Beskrivelse


Skuespil. Ungdomsdrama med både humor og alvor om en gruppe teenagere i 1969, der tager de første opgør med sig selv, forældrene og hinanden. Grænser afprøves og forelskelse og intriger opstår. 17 roller (14 kvinder, 3 mænd), 3 scener/locations. Varighed: ca. 0,75 time.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. maj 2010

af

af

Kent Skov

d. 12. maj 2010

Er med de korte replikker og stykkets tema og varighed egnet til opførelse af amatørteatergrupper, ungdoms- og højskoler m.v. Men stykket kræver god timing, hvis det skal lykkes. Til gengæld er det ikke særligt interessant som læsestykke.

Skuespil om en gruppe teenagere i 1969 og deres første famlende erfaringer med spirende forelskelse, intriger og tidens gruppedannelser med flippere, "rockere" og diskere. Men det handler også om den opkommende diskoteksejer, der ikke går af vejen for at omgås (da)tidens stof LSD med nogen lemfældighed. På de indre linjer ser man generations- og identitetsoprør, der karakteriseres via de forskellige personer. Dramaet er af ca. 45 minutters varighed beregnet for 17 medvirkende - 14 kvinder og 3 mænd - med tre regiskift, men kan spilles af færre. Stykket har også primært kvindeintriger og pigeuniverset som omdrejningspunkt.

RKF har tidligere skrevet skuespillene Rå stof om stofmisbrug i fængsler og Frihed om tyske asylansøgeres forhold efter 2. verdenskrig. Stykket ligger tematisk inden for traditionen med dramatik om ungdomskulturer, der dog mest er set i film og musicals: Teenagerlove og West Side story.

Sjovt, retroagtigt teaterstykke om de første ungdomsoplevelser og famlende eksperimenter med druk og kærlighed. Stykket introducerer de forskellige ungdomskulturer fra dengang. Personer og historie skitseres fint, men det bliver ved anslagene og det stedvist underholdende og "farlige"- uden rigtigt at komme under overfladen.



Informationer og udgaver