Only the strong survive : Covers vol. 1

"Hovedparten af sangene er fra 60'erne frem mod Springsteens start som solist, og heldigvis er det ikke bare en samling gamle travere, der får endnu en tur i manegen - tværtimod er der rigtig stærke genopdagelser imellem ... Men: I Springsteens studie ender det bare lidt rundere, mere entydigt og nogle gange sterilt, med de værste/bedste kanter slebet af ... Mest et karriere-komma - om end sympatisk".

Læs anmeldelse

"Hovedparten af sangene er fra 60'erne frem mod Springsteens start som solist, og heldigvis er det ikke bare en samling gamle travere, der får endnu en tur i manegen - tværtimod er der rigtig stærke genopdagelser imellem ... Men: I Springsteens studie ender det bare lidt rundere, mere entydigt og nogle gange sterilt, med de værste/bedste kanter slebet af ... Mest et karriere-komma - om end sympatisk".

Læs anmeldelse

"Bruce Springsteen har slet og ret haft lyst til at synge nogle fede gamle soulsange ... Og han har nydt det. Trods sin efterhånden modne alder synger Springsteen med stor varme og inderlig kærlighed til genren ... Det er projektets helt store plus. Albummets store minus er til gengæld den konservative og meget lidt opfindsomme musikalske iscenesættelse. Ser man bort fra vokalens smittende entusiasme, er Springsteens første coveralbum siden 'The Seeger Sessions' fra 2006 blevet en temmelig tam omgang retro".

Læs anmeldelse

"Bruce Springsteen har (...) valgt at indspille en plade med numre, som han ikke selv har skrevet. Det er der i udgangspunktet ikke noget galt i. Problemet er, at manden ikke tilfører sangene nævneværdigt nyt, og derfor fremstår pladen i bedste fald overflødig ... Det er, som om respekten for forlægget lammer rockstjernen, som ikke formår at tage ejerskab over et eneste af albummets 16 sange".

Læs anmeldelse

"Bruce Springsteen synger soul fra gamle dage ... samtlige sange er covers af soulsange fra 60'erne og 70'erne, altså en uomgængelig del af det amerikanske hjerte, som kan det dér med at få omkvædet til at ende i gospel ... Men måske er der for meget slow dance på Bossens soulplade. Tempoet er i hvert fald ret meget nede i gear, og man savner noget brus og kraft fra hele E Street Band".

Læs anmeldelse

"Springsteens genindspilninger af sange fra navne som Temptations, Ben E. King, Diana Ross & The Supremes, Four Tops og The Commodores strutter af funklende vellyd og klasse ... Det er egentlig ikke, fordi det er stor fortolkningskunst - langt det meste holder sig trofast til de originale arrangementer - og derfor er albummets hovedattraktion også at høre de gamle soulsange gennem Springsteens vejrbidte vokal og indlevelse".

Læs anmeldelse

"Bruce Springsteen synger soul fra gamle dage ... samtlige sange er covers af soulsange fra 60'erne og 70'erne, altså en uomgængelig del af det amerikanske hjerte, som kan det dér med at få omkvædet til at ende i gospel ... Men måske er der for meget slow dance på Bossens soulplade. Tempoet er i hvert fald ret meget nede i gear, og man savner noget brus og kraft fra hele E Street Band".

Læs anmeldelse

"Springsteens genindspilninger af sange fra navne som Temptations, Ben E. King, Diana Ross & The Supremes, Four Tops og The Commodores strutter af funklende vellyd og klasse ... Det er egentlig ikke, fordi det er stor fortolkningskunst - langt det meste holder sig trofast til de originale arrangementer - og derfor er albummets hovedattraktion også at høre de gamle soulsange gennem Springsteens vejrbidte vokal og indlevelse".

Læs anmeldelse

"Bruce Springsteen har slet og ret haft lyst til at synge nogle fede gamle soulsange ... Og han har nydt det. Trods sin efterhånden modne alder synger Springsteen med stor varme og inderlig kærlighed til genren ... Det er projektets helt store plus. Albummets store minus er til gengæld den konservative og meget lidt opfindsomme musikalske iscenesættelse. Ser man bort fra vokalens smittende entusiasme, er Springsteens første coveralbum siden 'The Seeger Sessions' fra 2006 blevet en temmelig tam omgang retro".

Læs anmeldelse

"Bruce Springsteen har (...) valgt at indspille en plade med numre, som han ikke selv har skrevet. Det er der i udgangspunktet ikke noget galt i. Problemet er, at manden ikke tilfører sangene nævneværdigt nyt, og derfor fremstår pladen i bedste fald overflødig ... Det er, som om respekten for forlægget lammer rockstjernen, som ikke formår at tage ejerskab over et eneste af albummets 16 sange".

Læs anmeldelse

"The Boss finds spiritual nourishment in 15 covers, most from the golden age of Motown, Stax and Atlantic".