Op. 101

Den kendte svenske forfatter og medlem af Det Svenske Akademi udgiver her en række lange og korte tekster, hvor han blandt andet kommenterer kulturdebatten, tidsånden og metoo-bevægelsen. For læsere, der følger med i samtidsdebatten og kulturlivet.

Horace Engdahl er en af svensk litteraturs nok mest berømte litterater og kritikere, og han er fortsat medlem af Det Svenske Akademi, hvor han i en periode har været sekretær. Hans person var også en del af den enorme skandale omkring akademiet for et par år siden. Bogen er i fire dele, hvor de to første indeholder en række kortere tekster med kommentarer til tidens tendenser, eksempelvis metoo, syn på religion, kærlighed og litteratur. De helt korte tekster kan betegnes som aforismer. De to sidste essays omhandler musik, dels Engdahls begejstring for Bachs Matthæuspassion og Beethovens klaversonate opus 101, som han allerede i ungdomsårene lærte at kende og som har fulgt ham siden.

Horace Engdahl skriver gnistrende godt, hvilket oversætter Signe Lyng fornemt gengiver. Det er klogt, vidende og måske også her og der lidt verdensfjernt og højpandet, men Engdahl stryger i hvert fald ikke sin læser med hårene, og man kan slå sig på ham.

Engdahls stil og belæsthed kan minde om Klaus Rifbjerg, der heller ikke var ked af at kommentere sin samtid. Af nutidige essayister kan også nævnet Suzanne Brøgger, der i 2021 udgav Med egen håndAt holde sig i live - og andre tekster eller Michel Houellebecqs At holde sig i live - og andre tekster fra 2020Engdahls stil og belæsthed kan minde om Klaus Rifbjerg, der heller ikke var ked af at kommentere sin samtid. Af nutidige essayister kan også nævnet Suzanne Brøgger, der i 2021 udgav Med egen hånd eller Michel Houellebecqs fra 2020.

Læs hele vurderingen