Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Opfinder Olsen


Beskrivelse


Mads og Anna besøger opfinder Olsen. Han viser sin nye opfindelse, en hundelorte-optager. De går ud for at prøve maskinen, men det går ikke helt, som Olsen have regnet med.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. apr. 2002

af

af

Lene Nissen (skole)

d. 22. apr. 2002

Endnu 2 bøger i den populære Mini zoom serie. Jørn Jensens nye bøger ligner starten på en ny sjov serie om opfinder Olsen, der ikke altid er lige heldig med sine opfindelser. Hovedpersonerne Anna og Mads bor tæt på Olsen. I Opfinder Olsen har Olsen opfundet en hundelorteoptager, der fungerer ved hjælp af solceller. Det bliver gråvejr, og det giver problemer. I Olsens hoppe-ballon vil Olsen hoppe over huset ved hjælp af en ballon fyldt med helium, som han spænder om livet. Det lykkes, men så bliver han mere modig og vil højere op. Han kan ikke komme ned igen, men heldigvis får han fat i et flag og bliver hejset ned. Lige meget hvor skidt det går Olsen, har han en ny ide til at rette opfindelsen til, og så kan eleverne jo gætte videre på, hvordan det går. Historierne er humoristiske. De store farvelagte illustrationer understøtter historien godt, og er fyldt med mange detaljer. Layoutet er som de andre i serien, ord på mere end 2 stavelser er delt med en enkelt dele-streg. Forsidebillede og bagsidetekst dækker bogens indhold fint og vil helt sikkert tiltale både piger og drenge. Bøgerne er velegnet til den første selvstændige læsning.