Skal et toiletbesøg kategoriseres som "en oplevelse"? Og skal alt handle om subjektet? Svend Brinkmann tager et skarpt og underholdende favntag med begrebet oplevelsessamfundet. Fagbog for interesserede i etik og psykologi.
Brinkmann definerer hvad oplevelsessamfundet (den nuværende samfundsstruktur) er for en størrelse, rent historisk og hvordan samfundet er i dag, og hvordan det relatere sig til det, at være menneske. Primært set i et etisk lys. For livet er, i følge Brinkmann, andet end subjektive opfattelser af virkeligheden.
Fremragende og tankevækkende udgivelse. Brinkmann formår, endnu engang fristes man til at sige, at belyse et komplekst emne på en både meget underholdende og lærerig måde. Udover at vi bliver taget på en tour de force gennem oplevelsessamfundets historie, og de menneskelige konsekvenser som er forbundet med det, så kommer Brinkmann også med brugbare etiske overvejelser: For hvad er det for et samfund vi ønsker? Og hvordan forholder individet sig til, at vi alle er en del af noget større og at vi ikke alle bare har vores egne små udgaver af virkeligheden? Bogens kerne kan opsummeres med dette citat: "Jeg hævder således nødvendigheden af en mere objektiv etik." Bogens største force er, at den fungerer som den madding, der lader vores hjerneceller komme på konstruktivt arbejde. Og det er imponerende at vi får alt dette på bare 88 sider!.
Brinkmann er også skarp og samfundsrelevant i udgivelser som TænkMit år med Gud og Mit år med GudBrinkmann er også skarp og samfundsrelevant i udgivelser som Tænk og .