Bøger / skønlitteratur til børn / remser

Oppe i min hængekøje


Beskrivelse


Billedbog. På en sommerdag i havens hængekøje kan man holde øje med stort og småt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. okt. 2011

af

af

Susanne Dahl Jensen

d. 18. okt. 2011

Billedbog på rim til oplæsning for de 3-6-årige om livet på en sommerdag set fra hængekøjen.

Oppe i min hængekøje er skrevet og illustreret af Ingegerd Bilving Jørgensen, der ikke tidligere har udgivet børnebøger på dansk. Bogen er udgivet på forlaget Læsø Kunstværksted. Hovedpersonen i billedbogen er en pige, der ser verden fra hængekøjens kant på en sommerdag i haven. Bogen er på vers, der ikke alle er lige heldige, og derfor bliver historien flere steder svær at læse op. Illustrationerne af pigen i hængekøjen og af det univers hun ser gennem hængekøjens kighul og over kanten, er meget farvestrålende tegninger primært i farverne gul, grøn, rød og blå. Har en kraftig streg og naiv tegnestil.

Der findes mange fine bud på rim- og remse-billedbøger med forskelligt indhold som fx Lotte Sallings og Marianne Iben Hansens. Denne nye titel fremstår dog noget ubehjælpsom med de ikke helt gennemførte rim og den lidt gammeldags tegnestil.

En ikke helt gennemført rim- og remse-billedbog om livet på en sommerdag set fra en hængekøje. Tilfører ikke noget uundværligt til billedbogskrybberne.