Et eftermæle fra en flittig digter, der bereder sig på afslutningen og føjer de allersidste ord fra nuet på papiret, som et farvel til eftertiden. Et rørende manifest og en fejring af livet selv. For læsere af virkelighedsnær poesi og læsere i deres livs efterår, samt fans af Peter Poulsen.
"Opslugt af livet" udgives posthumt efter Peter Poulsens død i august 2024. Der er erindringsdigte og lavmælte glimt fra en observant emeritus, der venter på stilheden: "De har reserveret plads / på Hotel Evigheden / all inclusive ovenikøbet". Der er ingen bitterhed eller fortrydelse, kun nøgtern forholden sig til væren i livet: "Som søpølse / ser jeg overbærende / på min tid som såkaldt menneske", og digteren frekventerer kirkegårde, men skriver: "Jeg overvejer at sløjfe besøgene / indtil jeg en dag / er nødt til at vende tilbage".
Digterens sidste farvel og tak er en rørende hyldest til livets store og små tanker og oplevelser. En eftertænksom samling af et langt livs sidste skrevne ord som et eftermæle, som indledes med ordene: "Findes der et liv efter døden? / Se dig omkring ...".
Daniel Boysen skriver også om livet og døden i En vase i brystetHop, hop, hop. I Hop, hop, hop af Steen Kaalø forholder digteren sig også til livets efterår med afslutningen lige rundt om hjørnetDaniel Boysen skriver også om livet og døden i En vase i brystet. I af Steen Kaalø forholder digteren sig også til livets efterår med afslutningen lige rundt om hjørnet.