Bøger / skønlitteratur / roman

Ordet for verden er skov


Beskrivelse


Kom med til en grøn planet, hvor skoven fylder alt, og alle lever i fuldstændig fred - indtil den dag mennesket dukker op for at høste skoven. Til science fiction-læsere med økologisk bevidsthed.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. maj 2024

af

af

Camilla Sejerøe

d. 3. maj 2024

Kom med til en grøn planet, hvor skoven fylder alt, og alle lever i fuldstændig fred - indtil den dag mennesket dukker op for at høste skoven. Til science fiction-læsere med økologisk bevidsthed.

I denne nyoversættelse af "Ordet for verden er skov" er vi i en fjern fremtid hvor mennesket er rejst ud i rummet og har koloniseret planeten Athshe, der primært består af skov. Mennesket slavegører athsheanerne, og fælder alle træerne for at sende træet tilbage til Terra (Jorden). Selvom mennesket ikke tror det muligt, gør athsheanerne voldeligt oprør, og vinder deres planet tilbage. Men de taber deres egenart og integritet i kampen, og har de så tabt eller vundet? Efterord af miljøaktivisten Ester Michelsen Kjeldahl.

ULG skriver i forordet, at hun ville skrive om en civilisation, hvor drømme betyder lige så meget som "virkeligheden", men faldt i, og kom til at prædike. Kampen mod overmagten, er kampen mod ødelæggelse af planeten, og på den måde er roman fra 1972, uhyggelig aktuel. Ester Michelsen Kjeldahl sætter fremragende bogen i nutidigt perspektiv, som understøttes af nyoversættelsen, der også gør den læsbar for unge.

Bogens tema minder om filmen Avatar. Mørkets hjerteGrøn (Ved Niels Brunse) minder, med sin afstumpede militærmand i fokus, om en af romanens hovedpersoner. Grøn har en næsten tilsvarende historie, med en grøn planet der invaderesBogens tema minder om filmen Avatar. Mørkets hjerte (Ved Niels Brunse) minder, med sin afstumpede militærmand i fokus, om en af romanens hovedpersoner. har en næsten tilsvarende historie, med en grøn planet der invaderes.


Weekendavisen

d. 26. apr. 2024

af

af

Emil Leth Beiter

d. 26. apr. 2024


Proxima

Nr. 110 (2024)

af

af

Niels Dalgaard (f. 1956)

Nr. 110 (2024)