Den russiske litteraturteoretiker Michail M. Bachtin (1895-1975) er først rigtigt blevet anerkendt efter sin død, og i Danmark er hans teorier i de senere år inddraget i flere litteraturteoretiske værker. I 2001 udkom den forholdsvis bredt tilgængelige Karneval og latterkultur om den folkelige latters kulturhistorie, og nu udkommer et af hans hovedværker skrevet i 1934-35 hvor han undersøger romangenren og forsøger at analysere sprogets betydning i litteraturen. I en lang og grundig introduktion, ligeså svært tilgængelig som selve teksten, beskrives Ordet i romanen som en præsentation af romanteoriens problem og Bachtins løsningsforslag hvor han grundlægger en ny romanstilistik og en bestemmelse af romanen hvor stilen er en bærer af enheden mellem form og indhold. Der foregår en stadig diskussion om Bachtins tekster, da hovedparten ikke er redigeret af ham selv pga. hans omskiftelige tilværelse, indespærring m.v. i Rusland fra revolutionstiden frem til Den Kolde Krig. Bogen retter sig mod fagfolk på universitetsniveau. Den er forsynet med det obligatoriske register- og noteapparat og en ordliste, som med fordel kunne være mere omfattende.