Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Orla til VM


Beskrivelse


Krimi. Orla er til VM i fodbold. Pokalen er blevet stjålet. Han får til opgave at finde tyven. Han leder mange steder. Mon han finder den?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. nov. 2008

af

af

Vibeke Axelsen

d. 13. nov. 2008

Bogen er både læse- og indholdsmæssigt til begynderlæsere i indskolingen (fra 7 år). Den er til fritidslæsning.

Forfatteren er også illustratoren, og hans Orla-bøger er velkendt af målgruppen. Hans "streg" er meget karakteristisk, så selv om den lille låner ikke engang er så god en læser, at han er i stand til at læse titlen, vil stregen være genkendelig og motivation til at læse bogen. Detektiven Orla er denne gang til VM i fodbold. Pokalen er blevet stjålet. Han bliver sat på opgaven og finder tyven. Han klarer også denne gang opgaven - som i de foregående bøger - nærmest ved et tilfælde. Det er blevet et kendetegn for Orla-bøgerne, og sådan skal det være. Det er genkendeligt for læserne, og den måde at fortolke genren på, værdsætter de. Illustrationerne omfatter også en ekstra fortælling i form af to små mus, som udtrykker stemningen fra teksten. En fin idé, og udførelsen af den er også fin.

Der er efterhånden en meget stor mængde bøger for begynderlæsere, men der er ikke mange, der er skrevet med en "detektiv" i hovedrollen. Denne Orla-bog er skåret over samme læst som de foregående, både hvad angår måden at opklare en forbrydelse på, persontegning, layout og illustrationer.

Målgruppen kender de andre Orla-bøger, og for fansene af Orla vil der være endnu en god detektivopgave at gå i gang med at få opklaret.