"Det er ikke en plade, man lystigt går rundt i skoven en søndag og fløjter sentenser fra, mens man antager black metal-positurer på de bornholmske klippestykker, flere af bandmedlemmerne er opvokset på. Der er det stemningen, man genkalder sig, snarere end fritstående riffs. Men også en plade, som man gerne hører igen og igen, fordi den indbyder til det, fordi det jo egentlig er ganske rart, når man hører den ... Er det ikke en plade, der kommer til at stå som en milepæl, indføjer den sig som en del af et solidt fundament. På det grundlag er der rige muligheder for, at Orm på kommende plader kan føje mere til musikken. Forventningerne bliver med andre ord endnu højere til en toer".