Bøger / skønlitteratur til børn / gå på opdagelse

Oscar og dyrene


Beskrivelse


Billedbog. Vi følger Oscar rundt i hus, have, på bondegården, i naturen og i zoologisk have. På hver side i bogen er der en række opgaver, som skal løses.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. feb. 2009

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 6. feb. 2009

Gå-på-opdagelse-billedbog for billedbogslæsere fra ca. 3 år.

Liesbet Slegers kender vi fra en række billedbøger i de to serier om drengen Noa og pigen Nanna. Nærværende gå-på-opdagelse-billedbog er illustreret med samme enkle, farveglade, bevidst barnlige illustrationer, som vi kender fra disse serier. Vi følger Oscar hjemme, i haven, oppe i luften (i et legehus i et træ), ved søen, i skoven, på bondegården, i hønsegården, på stranden, i zoologisk have og hjemme igen ved sengetid. Billederne er kædet sammen med en lille historie holdt i et letflydende for målgruppen letforståeligt sprog, men det primære er en række enkle opgaver på hver side, hvor læseren skal finde forskellige dyr og løse nogle opgaver. Bagest billeder med løsningerne, som man finder via nogle enkle farvesymboler.

Denne kigge-finde-/gå-på-opdagelse-billedbog hører til i den absolut letteste ende af genren, hvor børn helt ned til 3 år kan være med.

Alt i alt en sød, farveglad og fornøjelig gå-på-opdagelse-/kigge-og-finde-billedbog for de mindste. De enkle opgaver kan løses af børn helt ned til 3 år.



Informationer og udgaver