Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Oswalds eventyrlige golfregler : Kevin McFlog og Den Gyldne Nøgle


Beskrivelse


Eventyrlig fortælling om Kevin McFlog's deltagelse i århundredets største golfturnering. Undervejs i turneringen forklares de ofte komplicerede golfregler.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. dec. 2010

af

af

Allan Thomsen Volhøj

d. 23. dec. 2010

Til begyndere og juniorer inden for golf. Et forsøg på at beskrive golfreglerne på en anderledes måde, ved at skrive dem ind i et fantasy eventyr.

Bogen er skrevet af Brian Nygård Oswald, der udover at være advokat, har gjort det til en levevej at formidle komplicerede juridiske emner gennem foredrag og bøger. Denne gang er det dog hverken skatteret eller gruppesøgsmål der formidles, men de ofte ligeså komplicerede golfregler. Bogen starter med, at vi møder den unge Kevin McFlog i en lille flække langt fra vor tidsregning, hvor Kevins far pludselig forsvinder. På mærkværdig vis havner Kevin i nutiden for at deltage i jubilæumsturneringen for golfspillets opfindelse. Det bliver meget vigtigt at vinde turneringen, da han med sejren får den gyldne nøgle som kan hjælpe ham på sporet af faderens forsvinden. Undervejs i turneringen læres golfreglerne, samtidig med historien udfolder sig. Sproget er kækt, frisk, og tiltalende til unge læsere. Bogen er rigt illustreret af Bo Secher, indeholder stikordsregister og tjekspørgsmål til golfreglerne. Med til bogen hører også et opgavehæfte og en hjemmeside, der kan bruges til at teste, om man har lært golfreglerne.

Der findes ikke andre bøger der på samme utraditionelle måde formilder golfreglerne. Oswald har før skrevet bl.a. Inkasso fra 2009 der formidler reglerne for inkasso.

Et anderledes forsøg på edutainment, der både fænger og belærer.