Bøger / skønlitteratur til børn

Ottos uldne sweater


Beskrivelse


Billedbog. Lemuren Otto besøger sine venner, lossen Lisa og bjørnen Niels, i det høje nord. Hans drøm er at se og male Nordlyset. Men der er så koldt, og hans pels er ikke varm nok. Straks udtænker vennerne en plan for at hjælpe.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. aug. 2018

af

af

Stine Veisegaard

d. 20. aug. 2018

Lemuren Otto har cyklet i mange dage for at besøge sine venner, lossen Lisa og bjørnen Niels, i det høje nord. Men der er koldt, og hans pels er ikke varm nok. Kan vennerne hjælpe Otto? Billedbog om venskab til de 3-6-årige.

Da Otto ankommer til det høje nord, kan han ikke vente med at komme i gang med at male det smukke nordlys. Der går ikke lang tid før, han begynder at ryste af kulde, så han ikke kan holde på penslen. Vennerne, lossen Lise og bjørnen Niels, bliver meget bekymrede. De har selv masser af pels, så måske de kan give noget af det til Otto? Straks går de i gang med at børste deres pelse og karte det til uld, så de kan strikke en sweater. Sweateren skal have flotte farver, så ved hjælp af rester fra gårsdagens mad går de i gang med at farve ulden i gryder på komfuret. Den svenske forfatter og kunstner har tidligere skrevet billedbogen Vilde naboer, der også er udgivet i Danmark.

Charmerende billedbog med illustrationer i klare farver, der har et tvist af humor. Emnet er venskaber, og hvordan man på bedste vis kan hjælpe hinanden, når man befinder sig i et fremmed land. Også underholdende at læse om, hvordan pels kan indfarves med ting fra køkkenskabet.

Der findes mange bøger om venskab. Samme poetiske tilgang finder man i Anton og bjørnenMere garn. I Mere garn strikker hovedpersonen trøjer til sin hund og naboerDer findes mange bøger om venskab. Samme poetiske tilgang finder man i Anton og bjørnen. I strikker hovedpersonen trøjer til sin hund og naboer.



Informationer og udgaver